Det er ikke er spørgsmål om hvordan du har det – det er et spørgsmål om hvordan du tar’ det?
Hvad er stress – hvordan undgår jeg det?
Stress er en overlevelsesmekanisme menneskeheden har udviklet siden tiderne morgen.
Stress skærper vores sanser og forbedre vores chancer for at overleve – på kort sigt!
Kortvarig stress kan være positivt og give os den fornødne energi til at klare en midlertidig belastning eller udfordring, men bliver vi udsat for langvarig stress, så kroppen er i konstant alarmberedskab, går stressen hen og bliver en belastning – noget negativt og ødelæggende!
Rent fysiologisk øger stress produktionen af hormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol, hvilket frigiver energi til blodet i kraft af øget indhold af fedt og sukker samtidig med at blodets koaguleringsevne øges og hjerterytme, blodtryk og stofskiftet stiger.
Kort sagt – kroppen sættes i alarmberedskab, og er klar til enten at slås eller flygte.
Vores forfædre havde god brug af denne egenskab – når de i kortere perioder havde brug for at yde noget ekstra – f.eks under jagten eller i kamp, men for det moderne menneske – der som regel ikke lige kan flygte eller få lukket overtrykket ud ved at slå på en kollega, kan langvarig stress give problemer.
Med disse ekstra ”ressourcer” farende rundt i blodet i længere perioder, stiger risikoen for hjerte- karsygdomme, forhøjet blodtryk, hjerneblødning og åreforkalkning samt flere følgesygdomme væsentligt.
Det er meget individuelt, hvordan vi mennesker håndterer- og reagere på stress – og hvor store eller langvarige påvirkninger der skal til før det bliver et problem, men uanset hvor ens stresstærskel ligger, er langvarig stress destruktivt og bør så vidt muligt undgås!
Stress forekommer på mange arbejdspladser, læs her hvad Arbejdstilsynet siger om dette !
At typiske årsager til stress på jobbet kan nævnes:
Forklaringerne på, at nogle bliver stressede, er lige så forskellige som folk er forskellige. Men med hensyn til stress relateret til arbejdet, kan der peges på nogle generelle årsager, f.eks.:
- Dårlig og/eller mangelfuld kommunikation fra ledelsen, eks. manglende retningslinjer, rollefordeling eller strategi.
- Store, hyppige eller vitale ændringer i jobindhold etc.
- Dårligt psykisk- eller fysisk arbejdsmiljø – krænkende handlinger, mobning etc.
- For stor arbejdsbyrde over længere periode og/eller urealistiske deadlines.
- Ingen eller kun begrænset indflydelse på jobindhold og beslutninger og på selve jobbet, metoder og/eller beslutninger..
- For stor arbejdsbyrde over længere periode og/eller urealistiske deadlines.
- Høje krav til opmærksomhed og koncentration.
- Gentagende følelsesmæssige påvirkninger (plejepersonale etc.)
- Opgaver der strider mod egne værdier, normer eller etiske grænser.
- Manglende sparring, støtte eller feedback fra kolleger eller ledelsen.
- Uklar rollefordeling på jobbet.
- For lidt tid til at gøre tingene ordentligt.
- Skifteholdsarbejde eller arbejde på forskudte arbejdstider.
- Samarbejdsproblemer med ledelsen og/eller kollegaer.
- Usikkerhed omkring karriereforløb eller ansvarsområder.
- Mangel på støtte til problemløsning og personlig udvikling.
- ”Work-life-balance” – Konflikt mellem de krav jobbet stiller og egne-
eller familiens forventninger til én. - Usikkerhed i ansættelsen
………og en masse relaterede og tilsvarende situationer og forhold i hverdagen.
Tegn på stress
Mens stress i sig selv ikke er en sygdom, kan en længerevarende stresspåvirkning udløse en række forskellige, alvorlige problemer, f.eks.:
- Søvnproblemer og mindre overskud generelt.
- Øget brug af stimulanser og alkohiol
- Koncentrationsbesvær.
- Irritation og en følelse af udbrændthed.
- Angst, depression og modløshed.
- Kredsløbsproblemer og muskelspændinger.
- Svækket imm unsystem, mavesår, svimmelhed etc.
Gode råd til at undgå stress
- Overvej de muligheder du reelt har for at begrænse din stress i stedet for at brokke dig. Jammer fjerner ikke stress-symptomer.
- Gør noget for at reducere din stress – nu! Problemer forsvinder ikke ved at blive ’fejet ind under gulvtæppet’.
- Synliggør dine stress-belastninger over for din leder. Hav altid konstruktive forslag til en løsning.
- Kom med løsningsforslag, hvis du oplever samarbejdsproblemer. Sørg for at de tilgodeser alle parters rimelige behov.
- Afstem dit ambitions- og præstationsniveau med dit arbejds- og tidspres. Du er ikke Superman!
- Overvej om du ikke har god grund til at være tilfreds med din arbejdsindsats.
- Tænk altid i konstruktive løsningsforslag! Negative tanker blokerer for nye og konstruktive måder at løse problemer på. Hvis du ændrer holdning til problemerne, dukker altid nye løsninger op.
- Du har hørt det 100 gange før: Men for 101. gang – plej din fysik. Motion giver energi og overskud i en stresset hverdag.
- Lyt altid til kroppens signaler. Kroppen lyver aldrig. Har du jævnligt symptomer på stress, er det blot din krop, der fortæller dig, at du presser dig selv for hårdt.
- Brug mindst ti minutter hver dag på noget, du godt kan lide: Gå en tur, lyt til din yndlingsmusik, leg med dine børn og kys konen ….. Det handler om at tænke på noget andet og slappe af og lade batterierne op – også rent mentalt.