Hvad er et ImageBoost?
Et ImageBooster forløb er tænkt som en værktøjskasse og et ledelsessystem, der ideelt set skal forankres på topledelse niveau, hvilket skal sikre kommittent, involvering og fælles ”sprog” hele vejen igennem organisationen.
Et ImageBoost kan dog naturligvis også anvendes som delelementer på alle organisatoriske niveauer – f.eks. en afdeling eller et team.
Et ImageBoost går kort fortalt ud på, at gøre den interne kommunikation i virksomheden, afdelingen eller organisationen mere positiv og anerkendende, og ændrer fokus fra en mangelkultur til en mulighedskultur.
Dette gøres bla. ved hjælp af en øget bevidsthed omkring, hvordan vi kommunikerer indbyrdes, og ved i højere grad at involvere medarbejderne i beslutningsprocesserne, udfordre dem mere og inddrage flere af deres kompetencer samt kultivere forskelligheden etc. hvorved vi sikrer ejerskab og fællesskabsfølelse for organisationen, den daglige drift samt evt. nødvendige ændringstiltag.
Med udgangspunkt i organisationen, strategier og målsætning arbejder vi konstruktivt med virksomhedskulturen og skaber et fælles “sprog” og referenceramme således, at alle taler samme sprog – uanset organistoriske niveau, etnicitet eller faggrupper, og der bliver større respekt og forståelse for forskelligheder.
Vi giver de ledende medarbejdere nogle stærke og let anvendelige værktøjer til deres daglige arbejde, og vi sikrer at alle medarbejdere føler sig værdsat og inddraget, hvilket styrker fællesskabsfælelsen og generelt bare gør det sjovere og mere meningsfuldt at være “en del af flokken”.
Med udgangspunkt i den overordnede streategi, nuværende udfordringer og fremtidig ønskværdig situation, sammensætter vi et skræddersyet forløb.
Et typisk ImageBoost forløb kunne f.eks. indeholde:
- Den Dynamiske persontypeindikator HUMANS1234:
Vi er alle forskellig, handler og motiveres forskelligt.
Med Humans 1234 lærer vi deltagerne at identificere de forskellige personlighedstyper, tilrette kommunikationen hertil og opnå bedre dialog, større gennemslagskraft og gensidig forståelse. - Assertionstræning.
Lær at sige til og fra på en sikker, konstruktiv og anerkendende måde.
Styrker kommunikationen, giver mere sikker ledelse, tryghed for medarbejderne og overvinder uhensigtsmæssig modstand på en konstruktiv måde. - Appreciative Inquiry (AI)
Appreacitive Inquiry – eller på dansk; Værdsættende undersøgelse, er en metode til f.eks. opgaveløsning, mødeledelse eller brainstorming, der fokuserer på det positive vi (eller andre) gør som virker, og hvordan vi kan få mere af det?
AI giver dine medarbejdere og dig som leder større selvtillid, stærkere motivation, styrker fællesskabsfølelsen og sikrer medejerskab af de trufne beslutninger. - Interpersonel Kommunikation – Modtageren bestemmer budskabet!
Øget bevidsthed om vores brug af sproget som kommunikationsmiddel.
Hvad – og især hvordan vi siger tingene, påvirker os og modtageren såvel på et bevidst- som et ubevidst plan. Vi øger bevidstheden omkring sprogbruget og sikrer, at tingene bliver sagt- og forstået på en anerkendende og positiv måde. Respekt for den enkelte og budskabets vigtighed er i centrum.
Med ovenstående skabes det fælles sprog og mindset, der skal danne grundlaget for den kommende kulturudvikling hen imod en mere positiv arbejdsplads, og gøre de nødvendige tiltag og forandringer mere ”spiselige” og attraktive for medarbejderne, der aktivt kommer til at tage ejerskab for processen og resultaterne.
Dette vil bidrage til at skabe en sammenhængskraft og motivation blandt medarbejderne, hvilket igen vil kunne øge produktiviteten og innovationskraften på arbejdspladsen. Ved at fokusere på at skabe en positiv arbejdskultur, vil man kunne skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, udvikler sig og er engagerede i deres arbejde.
En positiv arbejdskultur er ikke noget, der skabes fra den ene dag til den anden, det er en løbende proces, der kræver vedholdenhed og engagement fra ledelsen såvel som medarbejderne. Det er dog en investering i medarbejdernes trivsel og effektivitet, som på lang sigt vil kunne bære frugt for virksomheden som helhed.
Afhængigt af behov og ønsker, kan herefter arbejdes videre med de enkelte medarbejdere og teams (individuel coaching, efteruddannelse, assessment, teamsammensætning etc.) samt øvrige forhold generelt, der vil øge trivslen, og derved være medvirkende til at bibringe medarbejderne fælles identitet og oplevelsen af at være en del af en positiv arbejdsplads, hvor man kan gøre en forskel – uanset funktion eller organisatoriske niveau.
Mere om de enkelte elementer:
Mangfoldighed er en styrke!
Vi er alle forskellige som mennesker og handler, motiveres, og kommunikere forskelligt.
Humans1234 lærer deltagerene hvordan de selv er; deres kommunikationsmønstre, kommunikative udfordringer og motivationsfaktorer.
Deltagerne lærer, hvordan de i løbet af blot 60 sekunder kan identificere en anden persons grundtype, og giver dem nogle konkrete værktøjer til, hvordan de kan tilpasse deres kommunikation til vedkommende, og på den måde opnå det bedst mulige resultat i mødet/kommunikationen eller samarbejdet med en anden type end dem selv.
Et uvurderligt værktøj for alle der har med mennesker at gøre – inklusive kollegerne.
Assertionstræning – et ja eller nej, er et JA til mig:
Med assertionstræning lærer ledere og medarbejdere at sige til – eller fra på den rigtige måde.
Lederne lærer at formulere deres ønsker og forventninger på en sådan måde, at det ikke er til at tage fejl af, og de lærer at takle indvendinger på en konstruktiv og anerkendende måde. Dette giver tryghed for såvel lederen som medarbejderne.
Vi skaber en kultur og nogle trygge rammer, hvor det er OK og ligefrem forventes, at medarbejderne melder fra (eller til), når det virkeligt gælder, og at ledelsen accepterer- og handler på dette i det omfang, det er muligt!
Appreciative Inquiry (AI) – Hvad virker/gør vi godt – og hvordan får vi mere af dette?
AI er en veldokomenteret involverende, positiv og kreativ tilgang til opgaveløsning og fremtidsvisioner.
Med fokus på ”best practice” og de ressourcer og arbejdsgange der fungerer, skabes visioner for fremtiden.
AI Flytter fokus fra en mangelkultur til en mulighedskultur, og fokuserer på drømme, muligheder og ønsker uden at negligere problemerne – de får blot ikke næring.
AI involverer medarbejderne på en sådan måde, at de bidrager positivt til løsninger og strategier, og derved tager ejerskab for de kommende forandringer og nødvendige tiltag.
Se evt. en nærmere beskrivelse her hos “Alt om Ledelse”
Interpersonel kommunikation – Sproget skaber vores virkelighed.
Øget bevidsthed om hvad vi siger og hvordan vi gør det.
Med afsæt i den aktuelle kultur og evt. udfordringer lærer vi, med elementer fra bla. NLP, Coaching og psykologien generelt, medarbejderne at kommunikere åbent, anerkendende og ærligt med hinanden – og ikke kritisk til hinanden.
Vi lærer medarbejderne at give- og modtage konstruktiv feedback og skaber en ”Feedback kultur”, hvor det er almindeligt (og ønskværdigt) at dele erfaringer og hjælpe hinanden til bedst mulig performance og opgaveløsning, hvilket giver større tryghed, fællesskabsfølelse og arbejdsglæde.
Med et ImageBooster forløb for hele organisationen vil I opnå:
- Generelt bedre trivsel og højere effektivitet.
- Bedre kommunikation og samarbejde mellem medarbejderne, ledere, afdelinger og faggrupper.
- Mærkbar reduktion af stress, frustration og sygefravær.
- Større loyalitet, arbejdsglæde og team spirit.
- En mulighedsorienteret kultur med fokus på samarbejde.
- Bedre udbytte af de enkelte medarbejderes evner, kompetencer og personlighed.
- Et fælles “sprog” og referenceramme så misforståelser forebygges eller minimeres.
- En proaktiv tilgang til opgaveløsning og større engagement fra medarbejderne.
- Bedre ledelse via mere kompetente og selvsikre ledere.
Et ImageBooster førløb målrettet ledere vil især give:
- Nogle konkrete, letforståelige ledelsesmæssige værktøjer, der giver værdi fra dag ét.
- Større selvindsigt og bevidsthed omkring egne styrker og udfordringer.
- Større forståelse for forskellige personlighedstyper samt værktøjer til at håndtere- motivere og kommunikere optimalt med disse.
- Større selvtillid og personlig gennemslagskraft – på en anerkendende og assertiv måde.
- Tillid til- og forståelse af, hvorfor uddelegering af ansvar giver værdi og frigører ressourcer – og hvordan det konkret kan gennemføres.
- Mere glæde og overskud i hverdagen som leder, og dermed større oplevet jobglæde og engagement.
Da alle mennesker og situationer er forskellige, og behovene vil variere vil vi, når relevant, inddrage evt. personlighedstests og/eller individuel 1:1 coaching til yderligere styrkels af den enkelte leder ud fra deres helt unikk personlighed, ambitioner og udfordringer.
Andre elementer der kunne komme i spil er f.eks. MUS-samtalen, opsigelse, konflikt- eller stresshåndtering, teamsammensætning/optimering, personlig fremtræden og kropssprog… eller hvad den enkelte leder måtte have behov for.
Se også artikel fra Lederne: 5 skridt til et godt psykisk arbejdsmiljø